Balls For Kids arbejder tæt sammen med non-profit organisationen Alive & Kicking
og støtter dermed organisationens prisbelønnede sociale arbejde.

Alive & Kicking blev grundlagt I 2004 af den britiske lærer Jim Cogan, som brændte for at skabe bæredygtig udvikling I Afrika.
Han fik den idé at tage udgangspunkt i afrikanernes passion for fodbold og herigennem skabe et forretningsgrundlag for lokale systuer med produktion
af håndsyede bolde.

Samtidig ønskede han at give børn mulighed for at lege – med bolden – ved at sørge for, at der med hver solgt bold bliver doneret en
tilsvarende til et ungdomsprojekt i Afrika. Jim Cogans vision handlede også om at etablere en platform, hvorfra man kunne lave oplysningsarbejde
gennem sport og leg om bl.a. HIV, Aids og Malaria.

I dag lever Jim Cogan ikke længere, men det er stadig hans visioner, der gennemsyrer organisationen og skaber dynamik og drivkraft.

Læs Alive & Kicking’s årsrapport for 2014
Læs Alive & Kicking’s årsrapport for 2013

Tak til Alive & Kicking for at det fantastiske billede materiale her på websiden

 

Tak til dem der har hjulpet os i gang:

Lisegården der inviterede til et åbnings bal
Allan Simonsen der sparkede bolden i gang
Esmarch der tog bolden op og lod den rulle videre
Lokalavisen i Halsnæs der skrev om os
Christina Wex der har sørget for at teksten fik en overhaling
Christiane Norin der har leveret grafisk og kreativ sparring, logo og website